Ydmyghed med rette eller ej?

1. Jul 2008 | Skrevet af Anders Drejer, Strategy-Lab | UNIVERSITY OF ÅRHUS

For nylig var jeg til verdenspremiere på en film … i Århus ;-) Filmen hedder ”Himmerland” og er skrevet og instrueret af en ung filmskaber ved navn James Barclay, der såmænd også spiller hovedrollen i filmen. Sammen med Nicolai Coster Waldau og en række andre unge danske skuespillere. Ud fra min lægmands betragtning er der tale om en glimrende film med en historie, der kunne være skrevet af Elmore Leonard – bortset fra at handlingen foregår midt i det rene ingenting (Undskyld Juelsminde …). Jeg håber, at filmen når mange af jer – den fortjener at blive set af mange.

Filmens historie er en af den slags historier, som vi elsker i Strategy-Lab. Jeg er sikker på, at James Barclay må have snakket godt og grundigt med sin trold flere gange undervejs i projektet. Han startede uden nogen formel uddannelse inden for film og uden penge, men fik på en eller anden måde skaffet både det ene og det andet – og fik lokket Danmarks vel nok største internationale stjernenavn med på vognen.

Det er nu ikke derfor, jeg fortæller om Himmerland. Grunden er den simple, at jeg ved premieren fik lejlighed til at snakke med James Barclay, som slog mig som noget af det mest ydmyge, jeg nogensinde havde mødt. Uagtet at hans film nu kom op i en ægte biograf, at vi alle sammen klappede af ham, og at han var lykkedes med noget, som burde være umuligt, så var Barclay helt nede på jorden og utroligt rar at snakke med.

Det oplevede jeg som en markant kontrast til de selvhøjtidelige forskere, som tror, at de kan forklare alting med deres forskning. Senest har gode gamle Helmuth Nyborg – der engang er citeret for at sige, at hans forskning viser det, den viser, og at det ikke kan diskuteres! – taget prisen for arrogance med en god gang Erasmus Montanus forskning (Erasmus Montanus er studenten i Holbergs skuespil, der bruger retorik til at forvirre sine gamle forældre og venner, da han vender hjem med studenterhuen på. De fleste af os kan huske replikken … ”… ergo er Mor en sten! ...”.). Nyborg har undersøgt sammenhængen mellem generelt intelligensniveau i en lang række lande og andelen af religiøse – og fundet en statistisk sammenhæng. Det bruger han så til at postulere, at religiøse er mindre intelligente end ikke-religiøse. Det er ikke en ydmyg holdning til sit fag og sit felt! For det første viser statistikken ikke det, den viser – altså årsag og virkning er ikke belyst ved at lave en simpel statistisk korrelation. Der kan være 1000 andre forklaringer på den sammenhæng, som Nyborg har regnet sig frem til. Og for det andet er undersøgelsens nøglebegreber ikke uproblematiske – ikke alle i verden tager for eksempel Nyborgs intelligens-begreb for gode varer. Og endelig har Nyborg en historie med at have visse problemer med statistikken. F.eks. er hans famøse studier, der ”viser”, at mænd er mere intelligente end kvinder baseret på et sample af kun 7.000 personer fra USA – så generaliserbarheden af den statistiske konklusion er, i bedste fald, tvivlsom.

Det næste bliver vel, at Nyborg ”viser”, at fede er mindre intelligente!? I bedste Erasmus Montanus-stil kan man sikkert finde den sammenhæng, når nu vi ved, at det spirituelle fylder mere og mere i den vestlige verden i disse år (måske i takt med, at vi får mere overskud pga. øget materiel velstand … ?) samtidig med, at vi bliver mere og mere overvægtige. Men som antydet kunne der jo være andre og underliggende årsagssammenhænge end de mest simple.

Jeg savner i den grad ydmyghed over for faget og over for virkeligheden i denne form for forskning. Jeg troede, at forskning handlede om at gøre os alle sammen klogere. Og det gør man ikke ved at postulere den ene tvivlsomme ting efter den anden. Nej, det gør man ved at stille spørgsmål til tingenes tilstand i verden – ydmygt og seriøst. På samme måde som James Barclay, sammen med Radiator Film, insisterende spørger om danske film skal laves af og i det etablerede og københavnske filmmiljø?

God sommer og husk at spørg dig selv, om det, du laver lige nu, også giver mening!